Italien 2022

Vores tur til Italien i 2022

2/7 - 2022

Efter en masse tvivl om afgang grundet at SAS havde varslet strejke fra vores afrejsedag. Dog blev den udskudt til vores hjemrejse dag. Dette fik heldigvis ingen påvirkning på vores hjemrejse.

Nu er vi kommet frem til hotellet og alle har fået deres værelser. Turen er gået godt, selv en time forsinkelse tog alle med godt humør. Der blev stået på hænder, spiller spil og hygget. Flyveturen var stille og rolig. I Italien stod bussen klar, turen til Rimini var lang. Mange sad og sang, nogle snakkede. Tror vi alle var trætte. Fremme ved hotellet kl 0.45 og der stod de parate med mad til os. Nu har vi spist, kl er 1.40, så Godnat fra Rimini

 

3/7 - 2022

Vi stod stille og roligt op og gik ned og fik morgenmad. Efter maden gjorde vi os klar til at gå på stranden. Man må åbenbart ikke ligge på stranden uden at købe liggestolene, hvilket var meget dyrt. Så vi endte med at gå temmelig langt ned til et ”free area”. Vi brugte hele formiddagen her, hvor vi badede, solede og hyggede og så tog vi hjem ved frokosttid. Efter frokost valgte vi at tage i vandland. Vores hotel har et samarbejde med et mindre vandland, så vi kom gratis ind. Her fik alle badet, prøvet vandrutsjebaner og hygget sig. Efter aftensmad tog vi til åbningsparade, hvor vi gik gennem Riccione og derefter sluttede ved den store scene. Der var rigtig god stemning og alle er klar til en fantastisk uge. Da vi kom hjem måtte instruktørerne desværre fortælle alle gymnaster, at der havde været skyderi i field’s og at de lige skulle ringe hjem, hvis de havde brug for det. Udover slutningen havde vi en god 1. dag hernede.

 

4/7 - 2022

I dag var opvisningsdag. Efter morgenmaden tog vi bussen til arena syd. Efter en kort opvarming prøvede vi vores program i 30 graders varme. Gymnasterne var så gode, selvom redskaber og gulv var meget varme. Lige efter gik vi på stranden og blev kølet ned. Tilbage på hotellet og få frokost. Vi kunne se at mange var trætte, solskoldet, så vi valgte at blive tilbage på hotellet. Vi hyggede med en konkurrence og de fik lov at hygge på værelserne. Efter en middagslur fik vi aftensmad og så afsted til opvisning. Vi var det sidste hold som skulle på 22.15. Så vi så gymnastik og heppede på alle holdene. Så blev det vores tur og selvom alle var nervøse, leverede de den flotteste opvisning. Serierne sad lige i skabet, de sprang hvad de skulle, smilede og havde en fest. Publikum synes igen de var dygtige. Vi var tilbage på hotellet kl. 23.30 og dagens flodhest skulle kåres.

Nominerede til dagens flodhest:

Freya, som natten faldet ud af sengen, havde siddet helt stille og Anja havde spurgt om hvad hun laver, hvor hun svare “jeg er faldet ud af sengen, troede at hun kunne rulle ind mod væggen, men der var den forkerte vej

Emilie, som til generalprøven havde hun lagt mærke til en mand som satte sig blandt alle vores tasker hvor hun siger til forældrene at de skulle holde øje med den mand og vores tasker, hvor han så siger “jeg stjæler ikke”, så han var dansker.

Dagens flodhest: Emilie fik flodhesten.

 

5/7 - 2022

Vi startede morgenen med morgensang for Emma, som har fødselsdag. I dag har den stået på hygge. De “små” årgang 2009-2010 har været i dyrepark med delfinshow. De “store” har været ude at shoppe. Vi mødtes alle i en souvenir gaden, hvor der blev købt lidt af hvert. Kl 16.30 mødtes vi igen og de kom ud i nogle grupper. Hver gruppe skulle finde et gruppenavn, lave en sang om Soljump og Italien, lave en dans og et kampråb. Efter aftensmaden var vi på stranden hvor de skulle vise deres dans, sang og kampråb. Der blev grinet en del. Vi sluttede af med at lave de 2 serier.

Nominerede til dagens flodhest:

Katrine, som faldt, da de skulle vise dansen.

Laura T, som havde tabt telefonen i hovedet og bagefter var ved at blive kvalt af sit tyggegummi.

Dagens flodhest: Laura T vandt.

 

6/7 - 2022

I dag onsdag var endnu en opvisningsdag. Efter morgenmaden tog vi ud til Beach village (badelandet) og hyggede indtil frokost. Efter frokost stod den på hygge, shopping, og middagslur. Efter aftensmaden tog vi ud til arena syd, hvor vi skulle lave opvisningen. Og igen leverede de den flotteste opvisning, der bliver bedre og bedre. Arenaen var helt fyldt (prøv at høre den stemning der er når filmen bliver lagt på). Og prøv at se den fede energi gymnasterne har. Igen var vi trænere så stolte.

Nominerede til dagens flodhest:

Christina W (Claras mor), som kom for sent til turen og blev glemt på hotellet.

Victoria h, som kom til at rulle ind mod væggen i sengen og faldt ned i revnen og hang fast, senere lander hun i sengen under.

Dagens flodhest: Victoria fik dagens flodhest.

 

7/7 - 2022

Her til morgen havde vi desværre et par piger med feber, så christina w blev på hotellet med dem. Vi andre tog igen i vandland (vi har gratis adgang). Spiste frokost og lavede konkurrencer, det var sjovt: 1. konkurrence var hvem der kunne stå længst tid på 1 ben med bind for øjnene, dicte vandt. Victor sad i katete i 15 sek, Victoria J Står på hænder over 1 minut. Laura T pustede hurtigst en ballon op til dem sprang. Laura h spiste først 2 Chips med en nylonstrømpe over hovedet. Frederikke s drak hurtigt en halv liter vand. Smilla stod i bro i 30 sek. Victoria j stod på hænder i over 1 minut. Soljump stod til sammen på hænder i 12,36 minutter og mange andre sjove ting. Igen afsted til opvisning, hvor vi denne gang skulle på kl 18. Heldigvis var det overskyet og tørvejr. De leverede igen en super flot opvisning.

Nominerede til dagens flodhest:

Victoria J, som gled i en strømpe, slog hovedet ind i et skab og landende i en kuffert.

Metine, som skulle bælle et glas vand og kom til at spytte det ud over hele bordet.

Dagens flodhest: Victoria vandt

 

8/7 - 2022

Så blev det fredag, vores sidste hele dag. Laura h havde fødselsdag og vi sang for hende i restauranten. Vi brugte hele dagen i vandland, badede og hyggede og spiste frokost. På vej hjem tog vi på stranden og lavede vores serier. Kl 17.30 mødtes vi, pigerne og Victor fik fletninger og alle fik Danmarksflag i hovedet. Så gik turen til arena roma hvor vi skulle holde vores sidste opvisning. Shit hvor var de spændte og nervøse, der var mange, mange mennesker. Ja igen leverede de en super opvisning og vi havde den fedeste opbakning fra publikum. Stolte instruktører stod med kuldegysninger og mødrene med tårer i øjnene (nogle med tårer på kinderne). Efter opvisningen brugte vi lang tid på gråd, for nogle var det sidste opvisning på Soljump, for andre en afslutning på en fed uge. Vi blev og så det vildeste fyrværkeri imens der blev holdt om hinanden

Nominerede til dagens flodhest:

Laura h, som havde væltet en flaske ind i sit glas så det væltede ud over maden og mobilerne.

Defne, som kom til at sætte sig i enden af liggestolen, så den tippede, og Defne faldt ned over Aya

Dagens flodhest: Defne vandt

 

9/7 - 2022

Sidste opdatering. Lørdag skulle vi meget tidligt op, vi skulle hentes 6.30 på hotellet. De værelser uden en voksen skulle skrive en besked til Emilie senest 5.45. Det ene værelse faldt i søvn igen og blev vækket at Emilie. Vi lavede igen vores Farvelrunde og sagde farvel til Aya, Anja og Andrea. Bussen kørte som den skulle, lang kø i sikkerhedstjekket. Vi blev forsinket ved Bording. Og i flyet blev vi over 2 timer forsinket. I Kastrup lufthavn lavede vi vores farvel cirkel igen. Mærkeligt at det var slut, en blanding af glæde over en fed tur og en sorg over at skulle sige farvel. Forældrene ventede i ankomsthallen. Tak for en så fantastisk uge, i har været så dejlige at rejse med

Hele turens flodhest: Kasper vandt denne. Han har nu ansvaret for at flodhesten får mange dejlige oplevelser, inden den igen skal i en kasse (den er nede på oplevelser efter 4 år i kassen)

 

Sidste besked:

Så er en god tur kommet til vejs ende. Alle instruktører vil sige tusinde tak for en helt fantastisk uge med jer gymnaster! I har klaret det exceptionelt godt hele turen og vi kan ikke sætter en finger på noget.

Der har ikke på et tidspunkt været skænderier eller noget hjemve. Det er første gang at vi har oplevet det på en rejse! Derudover har i simpelthen leveret alle 4 opvisninger ubeskriveligt flot og i fik det helt store bifald hver gang i gik ud.

Derudover havde vi ingen skader og i var gode til at passe på jer selv og hinanden.

Det bedste ved at følge jer denne tur, var at se jeres sammenhold blive endnu større. I er der for hinanden, bakker hinanden op og trøster hinanden, hvis der er brug for det.

Så tusinde tusinde tak for en uforglemmelig tur og for mange gode (og sjove) minder med jer! Næste sæson bliver så godt!

Festival del sole bliver afholdt igen næste år og derefter hvert andet år. Til forældremødet finder vi ud af om vi deltager igen - det er op til jer forældre (Vi endte med at tage af sted)

Gallerier